Jobafklaringsforløb

Læs mere om jobafklaringsforløb

Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats. Det kan muligvis hjælpe dig i arbejde eller i gang med en uddannelse. Forløbet kan bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen for eksempel vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.

Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt og kan maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen, når du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Ligesom efter sygedagpengeloven ophører jobafklaringsforløbet, når du ikke længere er uarbejdsdygtig, herunder når helbredstilstanden er stationær. Du kan få et nyt jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig.